FC København og Rosenborg er blevet enige om betingelserne for en lejeaftale af den 19-årige angriber Amin Chiakha, herunder en mulighed for køb. Chiakha, der i sommer blev udlånt til Vejle fra FCK, skal selv afgøre, om han ønsker at flytte til den norske klub. I efteråret spillede han 16 kampe for Vejle og scorede seks mål, hvoraf fire i Oddset Pokalen.