Før Vejle Boldklubs sidste kamp lørdag eftermiddag iføres holdet en speciel hjemmebanetrøje med juleornament, der auktioneres online til fordel for Mødrehjælpens julehjælp til udsatte vejlensiske børnefamilier via Kong Hans Eg Initiativet. Overskuddet fra matchworn-trøjerne støtter omkring 150 familier med julekurve. Fanzonen åbner 1,5 time før kampstart med gratis halstørklæder og huer til de første, plus æbleskiver og gløgg. Shoppen sælger julestrik for 350 kr.