Efter F.C. Københavns sejr over Esbjerg fB i Oddset Pokalen optrådte sportsdirektør Sune Smith-Nielsen for pressen. Mens de fleste spørgsmål drejede sig om Jacob Neestrup, blev han også udspurgt om planer for det kommende transfervindue. Smith-Nielsen holdt dog kortene tæt til kroppen og afslørede ingenting om, hvad klubben jagter i markedet.