Altid seneste nyt om AGF med vores live nyheder

På Feedball kan vi godt lide AGF! En stor traditionsklub, som unægtelig er på vej frem mod toppen af dansk fodbold igen, og aldrig tidligere har der været så meget mediebevågenhed om seneste nyt fra klubben. Her på Feedball kan du derfor være sikker på, at du altid finder seneste nyheder og historier om AGFLæs mere

AGF (Aarhus Gymnastikforening af 1880), eller i aarhusianske folkemunde ’De Hviie’, er den største og mest traditionsrige fodboldklub og ikke mindst idrætsforening i landets næststørste by, smilets by Aarhus. Aarhus GF er derfor i den grad et aarhusiansk fyrtårn med stor forankring i det østjyske. I nyere tid har AGF dog haft en mindre – venskabelig og underholdende – lokalrivalisering med divisionsklubben Aarhus Fremad.

Selve hovedforeningen Aarhus Gymnastikforening, som blev grundlagt helt tilbage i år 1880, er en af landets ældste idrætsforeninger, hvor fodbold først kom til i år 1902. Igennem de snart seneste 145 år er Aarhus GF den mest vindende idrætsforening i landet, selvfølgelig med baggrund i sine mange idrætsgrene under paraplyen – hvilket dog står i stærk kontrast til de seneste årtier i fodboldens del af AGF. I dag består hovedforeningen af hele 9 idrætsgrene og ca. 4.500 medlemmer. Klubbens stolte motto er ’Ingen må søge sit eget, spredte skal vi styrte, men samlede skal vi stige’.

Fredensvang og nyt stadion i Kongelunden

Fodboldafdelingen af AGF hører til på sit træningsanlæg på smukke Fredensvang i Viby, mens den administrative del hører til på sin hjemmebane i Kongelunden i det centrale Aarhus. Træningsanlægget, også bare kaldet ’Fredensvangen’, blev frem til 2018 moderniseret med et helt nye træningsbaner og et nyt klubhus. Fra 2018 startede også opførelsen af et helt nyt ungdomsakademi på anlægget, og som skal stå færdigt i år 2024.

Det gamle og nedrevne Århus Stadion skabte mange historier

Den tidligere hjemmebane i Kongelunden, Århus Stadion (eller i det seneste årti ’Ceres Park’ af sponsorgrunde), blev opført i årene fra 1916 og med indvielse i 1920 med overværelse af Kong Christian X og kone Dronning Alexandrine. Stadionet var frem til 2024 det tredjestørste stadion i Danmark, og blev i 2001 sammen med den sideliggende ’Ceres Arena’ moderniseret for hele 240 mio. kr. Stadionrekorden på det gamle Århus Stadion blev sat i 1962, hvor AGF mødte storholdet fra den tid, Esbjerg fB, med hele 24.000 tilskuere.

Store nyheder: Ny hjemmebane for AGF med indvielse i 2026

Igennem mange år har klubben selv samt den store fanskare haft et stort ønske om et rigtigt fodboldstadion uden løbebane, og dermed langt fra tribuner til bane. Århus Stadion har altid været en del af det såkaldte ’Atletion’, som er et centralt beliggende idrætskompleks i Kongelunden drevet af kommunen. Aarhus Gymnastikforening er en forening med mange idrætsgrene, herunder atletik, og derfor skulle det gamle Århus Stadion også kunne lægge faciliteter til mere end bare fodbold. I 2022 kunne klubben dog endelig i fællesskab med Aarhus Kommune præsentere planerne for et helt nyt Aarhus Stadion, som skulle realiseres og indvies i sommeren år 2026. Det nye stadion skal ligge på samme lokation i Kongelunden og som en del af Atletion. Hele 24.000 tilskuere kommer til at kunne tage plads på det nye stadion, hvilket er knap 4.500 tilskuere mere end på det tidligere Århus Stadion. Prisen? Mere end en halv milliard danske kroner!

Midlertidigt Superliga-stadion for AGF i Vejlby

Nedrivningsarbejdet af det gamle stadion startede i sommeren 2023, mens AGF dog fortsat spillede Superligafodbold på stadionet indtil udgangen af sæsonen i sommeren 2024. Herefter er der to sæsoner i Superligaen, 2024/2025 og 2025/2026, hvor det ikke er muligt at benytte Atletion til at afvikle fodboldkampe. For at løse denne udfordring har AGF og kommunen indtænkt det blomstrende og ambitiøse Gjensidige Kvindeliga-hold, AGF Kvindefodbold, som blev lanceret i år 2020, samt herredivisionsholdet VSK (Vejlby-Risskov) i løsningen. Man har valgt at opføre et helt nyt fodboldstadion ved Vejlby-Risskov Idrætscenter, som skal kunne huse hele 12.000 tilskuere, og får i de kommende to sæsoner navnet ’Nyt Vejlby Stadion’. Fremtidsudsigten er, at det midlertidige Superligastadion fra sommeren 2025/2026, når AGF’s førstehold flytter ind på det nye Århus Stadion, skal være en ny permanent hjemmebane for AGF Kvindefodbold samt VSK. Dele af det midlertidige stadion kommer til at bestå af midlertidige faciliteter for at leve op til de store krav for et Superligastadion, mens andre faciliteter bliver permanente, og overtages af AGF Kvindefodbold og VSK efterfølgende. Den samlede pris for det midlertidige ’Ny Vejlby Stadion’ bliver 110 mio. kr.

Aarhus Gymnastikforening, landets måske ældste idrætsforening?

Aarhus Gymnastikforening blev stiftet i år 1880, og er dermed en af – måske den? – de ældste idrætsforeninger i verden, og kan i 2025 fejre hele 150-års jubilæum. I september år 1880 indkaldte en gruppe af kammerater til stiftende generalforsamling, da de ville stifte en forening, hvor der i fællesskab kunne dyrkes fægtning, hugning og specielt herregymnastik. I dag regner man Christian Christensen som grundlæggeren af foreningen, dog med en smule usikkerhed. C. H. F. R. Baumann er man dog sikker på, var foreningens første formand, og blev i 1883 udnævnt til det første æresmedlem i Aarhus Gymnastikforening. I 1896 stiftede medlemmet J. C. Jensen en atletikafdeling, og i 1902-1906 kom først fodbold og herefter svømning, tennis og kvindegymnastik til også.

Fodbold bliver seneste del af AGF i 1902

AGF’s første fodboldkamp blev spillet i 1902 mod den anden lokale idrætsforening, Aarhus Idrætsklub Olympia, som dog kunne tage hjem med en sejr på 5-2. Dette skulle dog ikke slå ambitionerne væk under de unge knægte fra AGF, som blot 6 år senere i 1908 kunne sikre det jyske mesterskab i fodbold, da man mod Ringkøbing IF vandt med 3-2 i finalen.

Fra grundlæggelsen af fodboldafdelingen i 1902 og frem til 1911 afviklede man sine hjemmekampe på to forskellige baner i byen. På en bane på Galgebakken, hvor byens universitet nu ligger, samt på en bane ved Friheden, hvor Tivoli Friheden nu har hjemme. I 1911 lykkedes man dog med at købe sine egne boldbaner til foreningen på Dalgas Avenue. I de følgende år var AGF den absolut førende fodboldklub i Aarhus og én af de førende i Jylland. Derfor blev man også helt naturligt peget på som klubben, der i 1920 kunne flytte ind på det nyligt opførte Århus Stadion, mens man beholdt banerne på Dalgas Avenue, som træningsanlæg.

Første og største optur i AGF’s historie

Året 1927 var historisk for dansk fodbold, da der for første gang var en landsdækkende turnering – ’Danmarksturneringen’. AGF var som ét af de førende hold i Jylland med i turneringen fra start, men det var først i slutningen af 40’erne, man for alvor meldte sig sportsligt ind i turneringen med bronzemedaljer i 1949, 1950 og 1951. I årene 1941-42 var fodboldklubben vokset ud af sine faciliteter på Dalgas Avenue, og flyttede i stedet til det nyopførte klubhus og træningsanlæg på Fredensvang, hvor AGF fortsat har til huse.

Efter de tre historiske bronzemedaljer i træk gik Aarhus GF i de kommende år ind i klubbens første og fortsat største storhedstid. I spidsen stod den ungarske træner og landsholdslegende Géza Toldi, som med fodboldspil på højt teknisk niveau samt en stor overlegendehed taktisk kunne høre AGF helt til tops af dansk fodbold. I år 1955 vandt klubben for første gang i historien det danske mesterskab i Danmarksturneringen, og samme år også for første gang den landsdækkende pokalturnering med en finalesejr over Aalborg Chang på hele 4-0. Dermed klubbens første ’The Double’. De to store triumfer for Århusklubben resulterede i, at AGF skulle deltage i den nye europæiske turnering ’Mesterholdenes Europa Cup, og dermed også som det første danske hold nogensinde. AGF måtte dog tage til takke med en enkelt runde i det fornemme selskab, da man over to kampe måtte se sig slået af franskmændene Stade de Reims med 2-4. Hjemmekampen i Danmark blev for øvrigt spillet i Københavns Idrætspark af logistiske årsager.

Triumftoget med sejre og medaljer var dog først lige startet, og bedriften med landsmesterskabet blev gentaget i 1956, 1957 og 1960, hvor det i 1957 og 1960 rent faktisk også blev til ’The Double’ begge år. På baggrund af meritterne i 1960 kunne AGF i 1961, udover endnu en pokaltriumf, også endnu engang deltage i Europas fineste fodboldselskab, Mesterholdenes Europa Cup. Endnu engang måtte man dog se sig besejret i første runde, hvor man mødte portugiserne og turneringsvinderne, Benfica.

Den første store nedtur afløses af stor sportslig succes for AGF

Men som bekendt varer alt ikke ved i sportens verden, og udover en enkelt pokaltriumf mere i 1965, var det kommende årti en deroute for Aarhusklubben, og i både 1968 og 1973 måtte man en tur ned og vende i landets næsthøjeste række.

Som sagt varer alt ikke ved i fodboldens verden, og det gjorde AGF’s deroute da heller ikke. I 1976 kunne man atter sikre sig oprykning til landets bedste række, og denne gang lykkedes det at være en fast del af det fineste selskab i 30 år herefter. To år senere, i 1976, blev professionel fodbold officielt en del af dansk fodbold, og det fik stor betydning for AGF, som med det samme var med på udviklingen ved stiftelse af ’AGF Kontraktfodbold A/S’ (nu ’AGF A/S’) på baggrund af et stort sponsorgrundlag. Om det var begrundelsen for, at klubben allerede samme år kunne sikre sig medaljer (bronze) i Danmarksturneringen for første gang i mange år, skal være usagt. Men med kontraktfodboldens indførsel i Aarhus GF hurtigt opbygget en sportslig stærk trup, herunder med Henning Jensen, en tidligere dansk Real Madrid-spiller. I 1982 var man sågar blot en enkelt spillerunde fra at vinde det danske mesterskab, men med et uafgjort resultat mod københavnske B93 i sidste spillerunde, kunne Odense Boldklub overhale århusianerne i kampen om førstepladsen og guldmedaljerne. Skuffelsen gentog sig to år senere i 1984, da man var blot et enkelt point fra førstepladsen, men rivalerne fra VB kunne løbe med guldmedaljerne.

Efter flere års lige-ved-og-næsten blev det i 1986, at heldet gik klubbens vej, og AGF kunne med cheftræner Jens Harmsen sikre sig klubbens femte danske mesterskab – og det var bestemt ikke lige-ved-og-næsten, for førstepladsen blev sikret med hele fem runer tilbage af sæsonen! På holdet fandt man profiler, som John Stampe, Lars Lundkvist, Jan Bartram og ikke mindst Flemming Povlsen. Trods kun det enkelte danmarksmesterskab i denne periode, blev det efterfølgende til pokaltriumfer i både 1987 og 1988. Dengang eksisterede en europæisk turnering ved navn ’Europa Cup for Pokalvindere’, og med pokaltriumfen i 1988 var AGF kvalificeret til deltagelse i 1987. Her blev man dog endnu engang sendt tidligt hjem fra Europa, hvilket har været kendetegnende for Aarhusklubbens europæiske eventyr igennem tiden, men denne gang til selveste FC Barcelona, som kun formåede at vinde med 1-0 over to kampe.

Klubben med flest år i landets bedste række

1991 var året, hvor Superligaen blev indført i dansk fodbold, og her var AGF også med fra start. Faktisk har Aarhusklubben spillet i Superligaen lige siden med få afstikkere til 1. division i 2006-07, 2010-11 og 2014-15, og er dermed en af de klubber, som har spillet flest sæsoner i Superligaen siden 1991 – og den klub, der siden indførelsen af landsdækkende rækker i DBU-regi i 1927, som har spillet flest år i landets bedste række. I Superligaens første leveår præsterede AGF fornuftigt sportsligt, og vandt året efter i 1992 pokalturneringen. I 1996 var det igen uhyre tæt på Danmarksmesterskabet, men i næstsidste spillerunde, hvor man indtog førstepladsen, mod OB blev det kun til et uafgjort resultat, og dermed overtog vestegnsklubben BIF indtage førstepladsen, og kunne selv afgøre det i sidste spillerunde mod nordjyske Aalborg Boldklub, hvilket de også formåede. Blot en måned senere stod den på pokalfinale, som AGF havde kvalificeret sig til, og modstanderne var netop de nykårede danmarksmestre fra Brøndby IF. Denne gang slap vestegnsklubben dog ikke afsted med guldet, da AGF vandt finalen med 2-0 – hvilket er klubbens seneste pokaltriumf.

‘Galehuset’ bliver synonym med AGF i landets nyheder

Efter pokaltriumfen i 1996 mod de nykårede mestre, begyndte det at gå gevaldigt ned ad bakke for århusianerne. De nedadgående resultater samt interne og økonomiske problemer gav AGF et yderst negativt tilnavn i mediernes nyheder i de kommende to årtier – ’Galehuset’. Store økonomiske udfordringer i 1997 sendte klubben ud i store problemer, og ved årtusindskiftet fyrede klubben den ellers succesfulde cheftræner Peter Rudbæk efter 7 år på posten. Det skulle dog vise sig ikke at være løsningen for AGF, for i de kommende mange år var det mere reglen end undtagelsen, at klubben hver sæson var i nedrykningsfare, og en konstant udskiftning på cheftrænerposten hjalp lige lidt.

Ove P. og Erik Rasmussen kunne ikke vende udviklingen

2006 skulle være året, hvor en lang æra med 30 år i træk i landets bedste række skulle slutte. Aarhus Gymnastikforening endte på sidstepladsen, og rykkede ned i 1. division – en helt uvant situation for den nyere generation af AGF’ere, som aldrig havde oplevet en nedrykning med deres hjerteklub. Den store trænerfiasko, som han blev kaldt i landets fodbold nyheder, Sören Åkeby blev efter nedrykningen opsagt, og over tog trænerikonet Ove Pedersen med de mange flotte meritter på CV’et. Trods en genoprykning til landets bedste række samt en fornuftig placering og stabilitet, var det ikke nok for det aarhusianske fodboldflagskib, og derfor blev Ove Pedersen i 2009 erstattet med den yngre Erik Rasmussen. Han blev af klubben præsenteret, som manden, der skulle føre AGF tilbage til toppen af landets bedste række.

Starten på en ny AGF-æra skulle det dog endnu engang ikke blive, og sæsonen efter i år 2010 måtte klubben igen trække en billet til landets næstbedste række efter en speciel sæson med en fantastisk start, miserable præstationer resten af sæsonen samt en flot slutspurt af rivalerne fra Randers FC. Efter 7 runder af sæsonen var Aarhus GF at finde i toppen af rækken på førstepladsen, men herefter formåede mandskabet med Erik Rasmussen i spidsen kun at vinde 5 ud af hele 26 resterende kampe. Det skal dog for god ordens skyld nævnes, at AGF blev nedrykker med flest point i Superligaens historie. Mange år senere har Erik Rasmussen i medier og nyheder erkendt, at han i perioden frem til nedrykningen var plaget af udfordringer i privatlivet, og derfor var meget fraværende mentalt. Derfor blev det også til en fyringsseddel i 2010.

Peter Sørensen ryger ud trods acceptable resultater for AGF

Endnu engang skulle en ny cheftræner overtage ansvaret i dansk fodbolds galehus, og denne gang var det Peter Sørensens tur til at forsøge. Sportsligt skulle Peter Sørensen hurtigt vise sig at blive en succes, da han i første forsøg førte AGF op i landets bedste række igen, og i den efterfølgende sæson i Superligaen formåede han at sikre Aarhus GF sin bedste placering i stillingen i 15 år og samtidig kvalifikation til kvalifikationen til Europa League. Det var dog for stor en mundfuld for Aarhusklubben, og man blev besejret i indledende runde af georgiske Dila Gori FC. Sæsonen efter lignede endnu en successæson med Peter Sørensen i spidsen, og trods et karrierestop af anfører og topscorer Peter Graulund i løbet af efteråret samt utallige skader til nøglespiller, blev det alligevel til en syvendeplads. Til sæsonens første kamp i sæsonen efter, 2013-14, var det fortsat Peter Sørensen, som stod på sidelinjen og dirigerede sit hvidtrøjede hold. Der gik dog ikke længe, før AGF’s sportslige ledelse indkaldte til pressemøde og meddelte, at samarbejdet med cheftræneren var afbrudt grundet utallige historier og nyheder i medierne om hans behandling af truppen. Assisterende træner Jesper Fredberg blev forfremmet til midlertidig chef, og stod i spidsen for holdet i de kommende 14 kampe. Resultaterne herefter må dog stadig den dag i dag være et mareridt i nattens drømme for Jesper Fredberg, da man tabte hele 12 af kampene og nedrykning fra Superligaen hurtigt var en realitet.

Wieghorst og Riddersholm gav også nyhedernes ‘Galehus’ et skud

Ind blev hentet et yderst prominent trænernavn, Morten Wieghorst. Tidligere cheftræner for FCN og Danmarks U21-landshold, og senest assistenttræner i Premier League-klubben Swansea City. Vade sig igennem landets næstbedste række skulle man dog ikke, for efter 15 runder var man hele 13 point fra oprykningspladserne. Oprykningen blev dog alligevel en realitet efter et historisk kollaps i foråret af Lyngby Boldklub. Året efter i 2015 kunne administrerende direktør Jacob Nielsen atter melde, at der var nyt fra AGF. Endnu en trænerfyring var en realitet på baggrund af samarbejdsvanskeligheder med ledelsen samt manglende resultater. Igen skulle aarhusianerne ud at finde sig en ny chef til truppen på Fredensvang, og denne gang faldt valget på Glen Riddersholm, som netop havde vundet det danske mesterskab med FCM, men kort derefter opsagt sin stilling i klubben. På den korte bane skulle det da også vise sig som en sportslig succes med en mestertræner i spidsen, da han efter knap et år på posten kunne føre AGF til finalen i pokalturneringen. En finale mod mægtige FCK var dog for stor en mundfuld. Skuffelsen fra pokalturneringen var måske medvirkende til, at den kommende sæson blev en stor skuffelse, hvor AGF endte i playoffspillet om nedrykning, men sikrede sig dog overlevelse. Trods den store skuffelse fik Glen Riddersholm, i modsætning til mange tidligere cheftrænere i klubben, en chance for at modbevise præstationerne, og den sportslige ledelse investerede da også i sommeren 2017 betragteligt i spillertruppen. Resultaterne blev dog ikke bedre i starten af sæsonen, og tålmodigheden var derfor kort hos den sportslige ledelse. Glen Riddersholm måtte, som så mange andre cheftrænere før ham, erstattes. Anfører Morten Duncan Rasmussen var efterfølgende ude og ytre sig i nyhederne, da fyringen kom som en overraskelse for spillertruppen, da Glen Riddersholm havde fuld opbakning.

David Nielsens AGF var ikke længere fodbolddanmarks ‘Galehus’

Endelig blev en mand fundet, som kunne sørge for, at AGF ikke længere skulle være synonym med et ’galehus’, og han blev fundet i LBK. David Nielsen var ny cheftræner på Fredensvang, men med en fortsat chokeret spillertrup blev det i de første fem kampe til fire nederlag. Anfører Morten Duncan Rasmussen skulle herefter kigge langt efter spilletid under David Nielsen, og skiftede i vinterpausen 2018 også til udlandet. Efter den skuffende start fik David Nielsen dog hurtigt styr på truppen og præstationerne, og i sæsonen 2019-20 formåede han at sikre bronzemedaljer til Aarhus GF – de første medaljer til klubben i præcis to årtier! Med tredjepladsen i Superligaen skulle der spilles playoffkamp mod OB om en plads i Europa League kvalifikationen, og her trak AGF det længste strå. Men historien indhentede AGF’erne, og igen blev man sendt ud af europæisk fodbold i første runde, da man tabte over to kampe til slovenske NC Gorica.

Dårligste danske præstation i Europa nogensinde?

David Nielsen var en yderst populær træner blandt fansene, og leverede også de bedste sportslige resultater i mange år. Sæsonen 2020-21 endte med en fjerdeplads i landets bedste række, og i netop denne sæson var en fjerdeplads nok til en playoffkamp om deltagelse i Europa. Modstanderne var de bolsjestribede fra Aalborg BK, og de blev sendt hjem med et nederlag i straffesparkskonkurrence. For andet år i træk skulle traditionsrige Aarhus Gymnastikforening en tur i Europa. Sommerpausen skulle dog blive en hård nød at knække for trænerstablen, da den sportslige ledelse skilte sig af med flere store profiler, som i den grad havde bidraget til to gode sæsoner. Kevin Diks og målmands Kamil Grabara blev sendt til FC København, mens Bror Blume og Casper Højer Nielsen kom på udlandseventyr. Det var derfor et yderst svækket AGF, som tog hul på første runde i kvalifikationen til Conference League mod nordirske Larna FC. Igen skulle de historiske præstationer i europæisk fodbold være svære at løbe fra, og AGF måtte igen se sig slået ud i første runde. Dette resultat blev i landets nyheder kaldt den dårligste danske præstation i Europa nogensinde.

En bitter nyhed: Slut på populære David Nielsens æra i AGF

Træerne skulle ikke vokse ind i himlen under David Nielsen ved roret, og i den hjemlige Superliga overlevede AGF kun med nød-og-næppe med blot 1 point ned til de historiske rivaler fra VB Vejle. Atter blev konsekvensen fra den utålmodige sportslige ledelse en opsigelse til cheftræneren. I Aarhusklubbens historie i Superligaen er David Nielsen den cheftræner, som har opnået det bedste pointgennemsnit, og har altid været yderst populær i Aarhus blandt både spillere, fans og sponsorer.

En tysker bliver chef i AGF og Aarhus

Det var tydeligt, at David Nielsen havde fået skabt et fundament i klubben, som en ny cheftræner kunne bygge videre på. Denne gang blev der for første gang i mange år peget på en udenlandsk træner – den tidligere Manchester City-spiller, tyske Uwe Rösler, som kom ind med en hård og kontant ledelsesstil og stor vindermentalitet. Det skulle vise sig at være præcis, hvad AGF havde brug for, og en ny Rösler-æra har for alvor fået fansene til at drømme stort. Med sejre i 30 ud af 65 kampe forlængede Uwe Rösler i foråret 2024 sin kontrakt efter at have sikret klubben bronzemedaljer i sin første sæson i 2022-23 og mesterskabsspil sæsonen efter. I 2024 kvalificerede han endda den aarhusianske klub til en tiltrængt pokalfinale, hvor forventningerne var store. Desværre blev det til et nederlag på 0-1 til lokalrivalerne fra SIF. Men for første gang i årtier er troen på strategien og fremtiden for ’De Hviie’ euforisk!

Den store fanbase i medgang og modgang

AGF er med sin base i landets næststørste by uden større konkurrenter velsignet med en fantastisk og stor fanbase, som altid har fulgt klubben trofast trods de mange års store nedture. Den officielle fanklub, AGF Fanclub Aarhus, var en af de første i landet, da den blev stiftet i 1992, og har i dag knap 1.000 medlemmer. Derudover består fanscenen af utallige andre fraktioner og grupperinger. Et fælles udtryk for alle fans af de hvide AGF’ere er ’De Hviie’ eller ’Kom så De Hviie’, hvor det udeladte ’d’ i ’Hviide’ er karakteristisk for sprogdialekten i Aarhus.

I troede vi var døde og borte!