FC Københavns træner Jacob Neestrup har foretaget seks ændringer i startopstillingen til onsdagens Champions League-kamp mod Villarreal efter 2-0-nederlaget til Sønderjyske i weekenden. Unge Viktor Dadason får chancen som spids i stedet for Andreas Cornelius, og Yoram Zague starter på højrebacken. Opstillingen lyder: Kotarski – Zague, Pereira, Suzuki, Lopez – Clem, Madsen – Larsson, Elyounoussi, Silva – Dadason.